Inden du kan få en god oplevelse med havørredfiskerietpå Fyn, er det vigtigt at udstyret er i orden.

Du skal have den rigtige påklædning, for at kunne holde fugt og kulde væk, når du time efter time står i bølgerne på jagt efter sølvtøjet.

Fishing Lodge Fyn - Fiskelodge Fyn

Grejtips til kystfiskeri efter havørred

Lidt vejledning til kystfiskeri efter havørred. Spin- og fluefiskeri

Spin- og fluefiskeri

Fluegrej

Fluestænger på 9- 10 fodfra klasse 5 til 7 dækker alt slags vejr og den lette stang vil gøre fluefiskeriet og fights med fiskene langt sjovere på fisketuren. Klasse 7 stangen vil du kun bruge på dage, hvor dårlig vind og store bølger kommer ind fra den forkerte side.
Klasse 5 -6 fluestænger kan bruges under alle forhold og en stang med så hurtig en aktion vil gøre fluefiskeriet til en legpå de fynske kyster.

Vi anbefaler skydehoveder eller en kortklumpet WF flueline med et taperet forfang på 9 – 12 fod med en spids på 0,25 – 0,28 m.m .

80 % af året fiskes der med flydende liner, men i de kolde måneder og på dage med bølger kan det være en fordel at fiske med intermediate liner.

I de kolde måneder kommer fluen lidt dybere ned, og intermediate linen vil sikre en god kontakt til fluen i store bølger, hvilket vil øge din føling med et eventuelt hug.

Brug altid en linekurv til fluefiskeri fra kysten, da den holder styr på din skydeline og du undgår, at bølgerne får den viklet ind i blæretang og sten på kysten.
En linekurv giver ligeledes også et længere fluekast, da der er styr på linen.

Husk at et fluekast på 15 meter er nok til at fange fisk, da fiskene ofte går tæt på land.

Fishing Lodge Fyn - Fiskelodge Fyn

5 Sikre fluer til kystfluefiskeriet:

Pattegrisen

Wiggel Worm

Polar Magnus

Kobberbassen

Flatwings

Spinnegrej

Fiskeri med spinnestænger kan være særdeles effektivt og sjovt, når bare du tilpasser udstyret rigtigt. Alt for mange lystfiskere fisker med for tunge og stive fiskestænger med kastevægte på 15-40 gram og dette er alt for voldsomt til de fisk der fanges.
Fishing Lodge Fyn anbefaler spinnestænger på 9 – 9,6 fod med en kastevægt på max 25 gram og gerne 4-delte spinnestænger, der nemt kan ligge i rygsækken – specielt hvis du også fisker med flue.

En spinnestang på 9 fod med en kastevægt på 7- 22 gram er helt perfekt når du skal fiske efter havørred med blink og passer til at forhold. Stængerne er meget lette og den lave kastevægt og dybe aktion gør det til en leg at kaste med blink og woblere dagen lang.

Ønsker du at kombinere dit spinnefiskeri med bombarda og flue , så anbefaler vi 9,6 – 10 fod stænger og gerne 3,5 meter langt taperet forfang ud til fluen.

Når du fanger fisk på 45- 50 cm, vil du opleve nærmest eksplosive fights på dette udstyr og det vil gøre dit møde med det fynske havørredfiskeri til en oplevelse for livet. Grejet kan sagtens håndtere de store havørreder på over 5-7 kg , som der landes hvert eneste år fra kysten.

Fiskehjul skal kunne rumme 150 -175 meter fletline i 0,12-0,15 m.m og hjulet må gerne være af god kvalitet. Ved brug af de moderne og super stærke fletliner undgår du linekludder og støj fra hjulet. En dag på kysten uden ”motorstøj” fra fiskehjulet og hugvillige havørreder – det giver fiskefeber.

Endegrejet er noget af det vigtigste og her har vi fremhævet 5 topagn , der med sikkerhed vil give dig succes på kysten under dit ophold . Drop de største og tungeste blink , men gå derimod efter lette og lokkende blink og gennemløbs woblere, som er ualmindelige effektive.

De fleste moderne gennemløbsblink roterer væk fra fisken når der laves små spinstop og netop her udløses hugget ofte hos havørreden – det kan det almindelige blink slet ikke. Fisk gerne med små 3-krog der giver en helt fantastik krogning og de skader også fisken minimalt.

Fangstnet

Vi anbefaler at du altid bruger et knudeløst fangstnet med et gumminet til at lande fisken i vandet. Træk endelig ikke fisken på land, da den skades unødigt.

Fishing Lodge Fyn - Fiskelodge Fyn

Endegrej til kystspin:

LT Savage Gear Seeker i 13-18 gram

LT Savage Gear Sandeel 11- 19 gram

Sripper blinket på 12-15 gram

Kent Andersen lokal klassiker

HotShot SD In Line 12- 18 gram

Kent Andersen lokal klassiker

Horny Herring i 13 gram

Beklædning

Fishing Lodge Fyn har stor erfaring i at færdes ved fiskevandet , så vi kommer her med en række anbefalinger til dit udstyr og beklædning. Således kan du opnå succes og nyde dit fiskeri fra morgen til aften

Beklædning (Vinter, forår, efterår)

Waders

Åndbare waders med en god og stabil støvle, der støtter din fod, er at fortrække til kystfiskeriet, da du hver dag går mange km i ujævnt terræn på kysten.
Vadestøvler med gummi og spikes giver et godt og solidt greb på de glatte sten og sikrer at du ikke glider, når du bevæger dig ned til kysten af stier og marker.
Neopren waders er kun at anbefale i de absolut koldeste måneder af året og her kan et par åndbare waders stadig godt bruges, bare du har godt med varm beklædning indenunder.

Vadejakke

En god vadejakke skal kunne holde vind og regn ude, men på samme tid transportere overskydende varme væk, når du går langt for at nå de bedste fiskepladser. Undgå jakker med masser af lommer – gå hellere efter modeller, hvor du kun kan have det mest nødvendige med.

Brug eventuelt en sling pack til det ekstra udstyr som du måtte have brug for under dit fiskeri. En sling pack kan være på ryggen når der fiskes og slynges om foran, når du skal skifte grej eller bruge dit kamera.

Isolerende lag

Benyt Merinould som inderste beklædning, da det vil holde dig tør og varm uanset årstiden.
Vi anbefaler Primaloft isolering eller fleece som bukser eller jakke, da det vil give dig den bedste komfort på din fisketur.
Varme sokker af Meriniould er også vigtigt.

Bevarelse af vores gode fiskeri og smukke natur


For at kunne nyde et godt fiskeri og en smuk natur, er det vigtigt, at vi alle passer på den for hinanden. Hvis vores børn og børnebørn også skal have oplevelsen af det fynske havørredparadis i fremtiden, gør selv den mindste handling en forskel.

Fiskeriet

Anbefalinger

Vi anbefaler at der fiskes med små 3-kroge på blink og woblere. Det gør vi fordi de kroger bedre og er langt mere skånsomme overfor fisken, hvilket er meget vigtigt, hvis den skal genudsættes.Montér gerne Release-Connector eller lignende systemer, som skåner fisken maksimalt.

Fight fisken så hurtigt som muligt og træk den ikke unødigt op land. Hold heller ikke på den med tørre handsker eller hænder. En forkert håndtering af fisken vil ødelægge slimlaget og rive skællene af, og der vil være stor risiko for at fisken tager varig skade eller dør.

Vi anbefaler, at du lander dine fisk med et fangstnet med gummi-net, og holder fisken i vandet hele tiden. Skal der tagets et foto, (det gør vi gerne for dig) så løft den kun kort eller hold fisken i vandet og løft den lige op over overfladen og sæt dig på hug. Således har du både et minde for livet og fisken kan svømme videre i god behold til glæde for dig og andre i fremtiden.

Hjembringning af fisk

Du må meget gerne hjembringe fisk, det gør vi også selv, men traf dine valg med omtanke.

Havørreder der er 40 -50 cm fortjener at blive større, så nyd fighten og sæt dem ud igen – med mindre du meget gerne vil have en med hjem.

Havørreder der er 50-60 cm er helt klart de bedste spisefisk og der er også nok til hele familien, fiskevennerne eller andre som skal smage din fangst.

+ 60 cm
Fisk over 60 cm kalder vi for store fisk. De er store og stærke og et meget smukt syn – det betyder også, at de er vigtige for videreførelsen af slægten, når den tid kommer. Vælger man at hjemtage sådanne fisk, kan man med ekstra god samvittighed genudsætte den næste i samme størrelse. Det er god karma og du vil med sikkerhed blive belønnet ekstra på turen.
*Denne størrelse fisk er særdeles gode til rygning og gravning

+70 cm-Drømmefisk
Fisk som er over 70 cm, er dem som vi alle går og drømmer om. På Fyn har du altid chancen for at kroge sådan en drømmefisk – men fra at kroge den til atfå den på land, ja der skal alt lykkedes for dig.
Men når det lykkes, er du i fiskehimlen og du kan nyde livet midt i den smukkeste natur og måske endda sammen med dine bedste fiskevenner.

Husk at disse store fisk er guld værd i form af, at de kan sikre fremtidige generationer af havørreder. Hvis man hjembringer en af disse fisk, er den for stor at spise på en aften, men man kan med fordel kold -eller varmryge den og man vil have glæde af den længe.

Vælger du at genudsætte så smuk en fisk og får du et billede til evigt minde og pral ,så vil du svæve på vandet i mange år frem.

C & R kan være den ultimative oplevelse at tilføre sit fiskeri, men husk, at det hele er op til dig, som fisker havørreder.

Rene kyster - Plastic in the basket

Hjælp med at hjemtage affald som du ser på din vej rundt langs kysten – på den måde kan vi holde vores smukke natur flot.

Hvis vi alle bare hjemtager lidt affald, gør vi faktisk en stor forskel derude og det er med til at holde vores natur ren. Vi kæmper alle for at holde plastik væk fra vores vande, så vi kan mindske antallet af dyr, som desværre alt for ofte sættes i forbindelse med Micro plastik i verdenshavene.

Disse handlinger kan føles som en dråbe i havet, men mange dråber bliver til en vandpyt og endnu flere dråber bliver til en lille flod..

Knæk & Bræk

Fishing Lodge Fyn