STØTTET AF DEN EUROPÆISKE LANDBRUGSFOND
FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

TILSAGN
DKK 50.000

Overordnet projektbeskrivelse: Idé og formål

Fishing Lodge Fyn tilbyder overnatningsfaciliteter tilpasset den morderne lystfiskers behov og tilbyder en vifte af aktiviteter og oplevelser til såvel danske og udenlandske fisketurister, blandt andet: kurser, guidning fra både kysten og fra båd.

Bag Fishing Lodge Fyn står tre af Fyns mest ihærdige og benyttede certificerede fiskeguider. Til dagligt driver to af dem hver deres professionelle virksomhed vedrørende guidning og kurser, den tredje driver restaurant og hotel på Broholm Slot og har arbejdet på lodges i Norge. De tre personer har en fælles drøm om at lave den ultimative fiskelodge på Fyn.


Med mange års fælles erfaring med kommunikation til målgruppen, gæstværtsskab rundt om i verden, nationalt og internationalt fiskenetværk, salg af fiskegrej, undervisning i fiskeri, afholdelse af kurser og mange tusinder af timers guidning i både ind og- udland i bagagen, mener vi, at vi har de bedste betingelser/forudsætninger, for at skabe de rammer og ydelser som besøgende lystfiskere fra hele verden søger.

Kvalitet og professionalisme fra A-Z vil være i fokus for kunden, når de gæster vores fiskelodge på Sydøstfyn.

 Fishing Lodge Fyn vil ikke måle kundens succes i antallet af fanget fisk, men derimod vil en blanding af naturens store pakke, hvor Danmarks mest unikke fiskelodge, vinden, vandet, fiskeriet, dyrelivet og fællesskabet langs vandkanten, er med til at skabe den bedste fiskeoplevelse for kunden.



Det er et stærkt koncept, der videreudvikler en fynsk signaturvarer – nemlig fiskeri efter havørred. Vi tilføjer det en ekstra dimension ved at tilbyde unikke overnatningsfaciliteter, som er hundrede procent tilpasset morderne lystfiskere.

Udover overnatning tilbyder vi traditionel guidning fra kysten, men også guidning fra båd, hvilket gør at vi kan komme til ellers ikke fremkommelige fiskepladser. Vi gør med andre ord ”Det Fynske Fiskeeventyr” muligt. Produktet vil have interesse hos såvel danske som udenlandske kunder (private og rejseselskaber) og fiskemagasiner.



Med Broholm Slots lokaler og omgivelser som base for den nye fiskelodge på Sydøstfyn, vil gæsternes ophold være indhyllet i en atmosfære, der ikke findes andre steder.

 Fishing Lodge Fyn er placeret få minutters kørsel fra de absolut bedste fiskepladser på Fyn. Med Tåsinge og Langeland ganske tæt på og med færgeafgange til helt unikke øer, er det den perfekte destination for lystfiskeren, som vil have mulighed for at fiske uanset vindretning og årstid.



Fishing Lodge Fyn kan dermed tilbyde lystfiskere fra hele verden 365 dages fiskeri, og med 360 graders havørredrevir vil alle dage blive gode fiskedage. Gæsterne bliver indlogeret i slottets værelser, som er omringet af voldgraven, som med de mange gedder og mosekonens bryg, giver en særlig stemning og sender gæsterne godt afsted ud på deres livs fiskeeventyr.

Lækkert morgenbord på slottet eller medbragt morgenmad og frokost til dagens fisketur giver gæsterne muligheden for at koncentrere dig 100% om dagens fiskeri.

Når man, efter dagens fiskeri, vender tilbage til Lodgen, bliver man igen mødt af den historiske og smukke bygning samt et lækkert aftensmåltid. Køkkenpersonalet ved hvor vigtigt det er, at lystfiskere får fyldt deres depoter op efter mange timers fiskeri og adskillige km tilbagelagt kyststrækning.

Fishing Lodge Fyn tilbyder gæsterne et helt unikt geddefiskeri i slotssøen under deres ophold. Man kan altså afslutte dagens kystfiskeri efter havørred med at fange dit livs gedde – og så lige udenfor sit værelse på fiskelodgen.



Fishing Lodge Fyn tilbyder gæsterne 360 graders guideservice, hvor særligt udvalgte fiskeguider kan hjælpe til de bedste oplevelser under opholdet. Vi dækker hele Fyn, Langeland og Det Sydfynske Øhav. Man kan i vores hurtiggående båd blive transporteret ud til små øer og andre skjulte steder, hvor fiskepresset er ekstremt lavt og din guide kender alle de bedste fiskepladser.
Vi glæder os til at byde gæster velkommen til Danmarks flotteste og mest unikke fiskelodge.



Resultater:

I 2019 har vi udbudt, udbygget og markedsført ophold på Fishing Lodge Fyn.

Vi har lavet flyers, stickers og hjemmeside.

Vi har indrettet superlækkert tørrerum til gæsters vaders og andet grej.

Vi har indkøbt lånegrej mm.

Vi har modtaget gæster fra foråret 2019.